Børn og opdragelse
Smør ungerne en madpakke, og lad dem få maden med ud i hulen. Så kan de søde søskende hygge sig i fred for alt og alle. Og lær dem, at de kan være noget for hinanden , og gør for himlens skyld ikke forskel på dem, så undgår du søskendejalousi. Og hvornår var det så lige, at Samvirke viderebragte dette - lettere omskrevne - gode råd? Såmænd helt tilbage i september 1929. Også dengang var jalousi mellem søskende et påtrængende problem, når man som forældre opdager, at ’Livet ikke er lutter Hyrdepoesi, og at dette giver sig til kende allerede i de tidligste Barneår’.
Vitaminholdig fløde og fornuftige klæder
Så sent som i 1944 bliver børneopdragelse betragtet som noget relativt nymodens pjat, der kun har sin gang på jord, fordi ’mange Opdragere savnede noget i forhold til de Børn, de havde noget med at gøre. Tænk om man virkelig kunne fjerne vanskelighederne, hvis Børnene fik det rigtige Legetøj, fik vitaminholdig Fløde, fornuftige klæder osv.,’ skriver Samvirkes skribent provokerende i marts 1944.
Og hvordan er det så gået, spørger samme forfatter? Ja, selvom børnene er blevet opdraget ’efter alle Kunstens Regler’, har det ikke haft et ’synderligt strålende Resultat’. Men giv ikke op, siges der: Vi er på rette vej, og ’den nye børneopdragelse er ikke et nyt system, men ’Udtryk for en Respekt for det enkelte Barns Udvikling, som vi slet ikke har Raad til at undvære’.
Mange morsomme lege
I 50’erne bliver det mere almindeligt, at børn kommer i børnehave. Men har de nu godt af det, spørger journalisten. Og forstanderinden er ikke i tvivl. Børnene lærer ’at respektere hverandre’, og de lærer ’mange morsomme lege’ . Men hun anbefaler, at børnene kun er i børnehaven den halve dag, for ’det er synd for dem, hvis de aldrig er sammen med forældrene om dagen’.
Det har ikke været helt let at være en udearbejdende mor dengang. Når det overhovedet er nødvendigt med børnehaver, er det måske, fordi ’Mødrene er blevet egoistiske og forlystelsessyge’ og ’kræver for mange penge’? Men her kommer forstanderinden de udearbejdende mødre til undsætning. Hun kender skam mange kvinder, der har ’tre-fire børn og går på arbejde, fordi familien ellers ikke kunne holde hovedet oven vande, og endda passer hjemmet selv med vask, rengøring osv.’.
Lommepengerestriktioner
Måske burde danske forældre hente inspiration i udlandet. I august 1959 er Samvirke taget til Örebro i Sverige, hvor hele byen er blevet enige om, ’hvornår børnene bør gennes ind om aftenen, og hvor meget de højst bør have i lommepenge’. Så er der ligesom ikke noget at rafle om, når reglerne er ens for alle, må tankegangen have været.
De 9-10-årige bør for eksempel senest ’gennes ind’ kl. 19.00 og ikke have mere end 1 krone i lommepenge om ugen . Basta. Ifølge bladet er det ’alt, hvad der findes af pædagogiske myndigheder i Örebro fra skolebestyrelse til børneværn samt meget brede forældrekredse’, der har udarbejdet regelsættet.
Strejfende børn
Ikke alle har lige let ved at acceptere den nye tilgang til børn. I april 1960 hedder det, at børn ’intet har at gøre i selve haven’, men at man må finde et sted med sol og læ, hvor man kan opstille en sandkasse og for eksempel plante en hyld, der vokser hurtigt, så ’skrammel kan flyde uden at fornærme nogen’.
Forfatteren bemærker i øvrigt, at nutidens børn ’strejfer’. Det er en ’naturlig følge af opdragelse de får eller ikke får. Så kommer de hjem og har fået smæk af livet, som forældrene ikke nænner eller gider levere. Det er også opdragelse…’.
Barren er højt sat
Thomas Winding har altid været børnenes ven. Også tilbage i maj 1990, hvor han slår til lyd for, at ’børn skal have at vide, at børn er noget værd i sig selv. Børn er ikke bare på vej til at blive voksne. Hvordan kan man vente noget af fremtiden, hvis man ikke tror på sig selv. De skal føle sig ønskede’, siger han.
Der bliver brugt mange ord og tanker på den helt rigtige børneopdragelse. Og måske er det i sig selv et problem, fordi forældre bliver usikre på sig selv.
28-årige Emilie synes, det er svært, og siger i januar 2013, at ’der er meget fokus på at være mor i dag. Og mange regler. Man skal spise økologisk, man skal gå til en masse ting og så videre. Barren er sat meget højt’.
Her har hendes bedstemor Denise på 86 haft det lettere. ’Jeg tænkte ikke så meget over min rolle som mor. Det var bare noget, man blev, og det var ikke så svært, men jeg havde heller ikke alle de valg, man har i dag,’ fortæller hun.
