Sund og slank

Fra slankhedsraseri til sundhedsbølge
Af: 
Rie Jerichow

Selvom mange kæmper med overflødige kilo på sidebenene, er de færreste i dag i tvivl om, at det er sundt at være slank.

Tilbage i september 1929 var det ikke helt så naturligt. I Samvirkes spalter var læge Charlotte Dalmark helt uforstående over for tidens modelune, der fordrede slankhed ’i den grad, at man prøver fuldstændig at udslette forskellen på de to køns legemsbygning ved hjælp af klædedragt og en tilstræbt magerhed. For tiden er kvinden kun moderne, når hun kan vise sig drengeslank uden nogen af de attributter, der engang var kvindens største pryd’.

Hun medgiver dog, at fedme ’må betragtes som mindre uheldig for sundheden’, men også at ’slankhedsraseriet drives så vidt, at selv ældre mennesker glemmer alderen og den med denne følgende større vægt og kun tænker på med alle midler at komme til at ligne siv’.

Frisk frugt på menuen

Stakkels fru Dalmark. Tiden løb hurtigt fra hende. Selv hendes samtidige kolleger opfordrer løbende til en sundere levevis. Frøken Vestergaard spørger i sin faste klumme samme år: ’Hvad siger De til lidt råkost?’ Og hun fortsætter: ’De tider er forhåbentligt ikke fjerne, da alle mennesker kommer til at forstå, at frisk frugt bør høre til den daglige kost’.

I 1932 slår den fremsynede Vestergaard endnu et slag for de sunde grønsager: ’For mange mennesker står begrebet råkost sikkert som noget forfærdeligt noget, som man helst skal holde sig på lang afstand af. Men selv om man ikke bliver fanatiker og går helt over til at leve af rå levnedsmidler, så er der ingen tvivl om, at der er en del af vores levnedsmidler, som vi har godt af at nyde i rå tilstand.’

Lynafmagring fører til hulkindethed

’Man kan spise sig slank’, lyder det - måske ikke så overraskende i dag - i en overskrift fra Samvirkes septembernummer i 1953. Men pas på, det ikke går for rask, advares der. ’Man bør notere sig, at en lynafmagring ikke blot forfejler sin hensigt, men kan være direkte farlig. Forhaster man sig, giver det sig udslag de forkerte steder f.eks. i form af hulkindethed, hvis det ikke medfører sådan en træthed, at man overhovedet ikke orker at gennemføre nogen afmagringskur.’

Citronfromage er slankekost

I maj 1968 bliver anbefalingerne helt konkrete, når Samvirkes Karen Kok præsenterer eksempler på slankemad. Hun er meget forstående over for problemet; ’Når man kommer lidt op i årene, kommer også mageligheden, uden at appetitten bliver mindre. Man spiser mere, end man har brug for, og overflødige kalorier bliver til overflødige kilo. Vejen til målet er kun at spise mindre,’ slår hun fast.

Og så får læserne ellers opskrifter på kogt hornfisk med karrysovs og en henkogt fersken med flødeskum til dessert. Eller hvad med stegt poulard med kartofler og agurkesalat og en omgang citronfromage med flødeskum. Det var nok ikke gået som slankekost i dag.

Karen Kok har forståelse for husmoderens udfordringer og understreger, at ’slankepatientens’ mad tages fra først, og siden kan resten af maden gøres mere mættende og tillokkende for den øvrige familie ved at tilsætte smør, fløde og lignende.

I september 1994 får tonen en anden lyd. Nu skal vi være sunde, og det bliver vi ved at spise meget mere brød. Det giver gode kulhydrater, som giver mæthedsfornemmelse for få kalorier, hævder professor Arne Astrup. Der skal ganske enkelt brød til alle måltider – ’det medviker til øget livskvalitet, er sundt og modvirker overvægt’.

Kys dig slank

‘En bid frem og to tilbage’ lyder overskriften på et slanketema i september 2009. Artiklen fortæller, at hver tredje af os har været på slankekur inden for de sidste to år, men at halvdelen af den tabte vægt er taget på igen efter 24 uger. Og så skorter det ellers ikke på gode råd i bladet til, hvordan vi slipper af med de overflødige kilo, alt lige fra skummetmælk i kaffen, magre kødudskæringer til en ekstra, daglig gulerod.

Men anbefalingerne stopper ikke ved maden. ’Kys dig slank’ lyder det. For ’hvis man er vant til at proppe munden med mad, så har munden brug for noget andet sanseligt, når man vælger at spise mindre.’ Den havde fru Charlotte Dalmark fra 1929 nok haft svært ved at sluge.

Alle de gode intentioner og velmenende råd har nu ikke haft den store gennemslagskraft. Forekomsten af overvægt i Danmark er steget kraftigt inden for de seneste årtier. I dag er cirka 47 procent af den voksne befolkning overvægtige, og cirka 13 procent af befolkningen er svært overvægtige, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2010.