Gode råd og tips i hverdagen
Til alle tider har de fleste forældre haft ønske om at servere gode og billige næringsmidler for deres børn. Også tilbage i marts 1929, hvor frøken Vestergaard kommer på banen med et i dag noget overraskende råd i sin faste spalte ’Praktiske Anvisninger’.
Hun anbefaler skråsikkert mødrene at bruge ’dette gode og billige Næringsmiddel, Sukkeret, til at koge Marmelade af, og så at bruge denne Frugtmarmelade som Paalæg på Brød til Børnenes Mad i Stedet for meget af det Paalæg – Rullepølse, Spegepølse og Ost, som er dyrere, og som Børn ikke er nær saa glade for’.
For som hun skriver – endda på rim: ’Husk, at lidt marmelade gør altid børnene glade’. Og det er i hvert fald sandt den dag i dag.
Løftede pegefingre
Ellers skorter det ikke på løftede pegefingre i 30’erne og 40’erne.
Livsfare! lyder overskriften på en spalte i oktober 1937, hvor Københavns Apotekerforening kommer til orde med den alvorlige, ’men ingenlunde overdrevne Paamindelse om iagttagelse af forskellige Forsigtighedsregler ved anvendelse af Benzin’.
’Brug aldrig benzin i nærheden af Ild eller aabent Lys, hedder det’. Det kan alle vist forstå selv i dag. Mere overraskende er de andre gode råd: ’Vask aldrig silke i Benzin’ eller ’Benyt aldrig benzin til Haarvask’? Nu ved vi det!
Sparsommeligheden får overtaget
Knaphed på mange varer er dagligdag under krigen. Selv i reklamerne, der i bund og grund skulle inspirere til merforbrug, får sparsommeligheden overtaget.
Således også i en formanende reklame for skylle-, vaske- og blødgøringsmidler fra Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Her lyder det: ’Skift ikke Tøj af Vane, men naar det er snavset’. Og videre: ’Anvend det brugte Sæbevand til Rengøring’.
Roestumper i klemme
’Det sker dagligt’ er indledningen på en ildevarslende artikel med overskriften ’Fingrene og roetørvasken’. Årstallet er hverken 1931, 1941 eller 1951 – men 1961, og det, der angiveligt sker på daglig basis, er, ’at en roestump kommer i klemme mellem tørvaskerens rensetromle og stativ’. Så har vi nemlig balladen, når man ’fører sin hånd direkte ned i feltet for at ordne sagen – og i næste sekund sker ulykken’.
Her kommer læge Arne Mohr Samvirkes læsere til undsætning med et godt råd, så ’megen svie og smerte, mange invalide fingre og tabet af mange arbejdsdage vil kunne undgås’.
Løsningen er ganske enkelt, at roetørvaskeren forsynes med en særligt tilpasset stok, der er egnet til at føre ned i det farlige område og lirke roen fri. Det understreges, at dette redskab skal være ’et fast tilbehør, forankret ved hjælp af en kæde’.
På den mørke, mørke landevej
Syv år senere – i 1968, da verden på mange måder var i gang med at skifte ham – er meget endnu ved det gamle i Samvirke. Kvinderne er stadig det svage køn, der ’kan få mareridt ved tanken om at køre i stå en mørk nat ude i det mørke land’. Og faktisk behøver det ikke at være en mørk nat for at være så ubehageligt. ’Et skybrud har samme virkning’, lærer vi, for gode råd er dyre, når ’regnen siler ned, frakken er tynd, og skoene ikke egnet til en længere travetur’.
Hvad gør man så?
Ja, den kvindelige bilist er så heldig at komme i tanke om ’en dåse med noget vådt, der kan fjerne noget andet vådt i motoren’, som hun har liggende i bagagerummet. Og tænk, så klarer kvinden helt selv problemet. Eller som artiklen optimistisk slutter: ’Nu ved De noget, som Deres mand måske ikke ved….’
Put tandpasta på bumsen
Anderledes kontante og nede på jorden er de gode råd fra læserne i december 2009 om overraskende anvendelsesmuligheder af tandpasta.
Prøv for eksempel at sætte ’en top tandpasta på en øm bums natten over’, foreslår en læser. Hun indrømmer, at ’it ain’t pretty, men det virker’, og at ’tandpastaen slår bumsen ned’.
Og en mandlig læser har et andet lige så kreativt forslag: ’Hvis du har et sugemærke, så kom tandpasta på. Det får det til at forsvinde’, hævder han.