Dansk | FDB's markedsføring - en folkelig, kulturel fortælling |
En amerikaniseret detailhandel | |
Den politiske forbruger | |
Kultur & Samfundsfag | Mad og forbrugere |
En amerikaniseret detailhandel | |
Den politiske forbruger | |
Fire undervisningstemaer
I anledning af Coops 150-års jubilæum har en gruppe erhvervshistorikere skrevet bogen Brugsen - en anderledes forretning? som resultat af et uafhængigt forskningsprojekt og med udgangspunkt i en fascination af spændingen mellem Brugsen som forretning og folkebevægelse.
Dette undervisningsmateriale lægger med fire uddrag fra Brugsen – en anderledes forretning? op til at arbejde med brugsbevægelsens historie i undervisningen, samt at tage udgangspunkt i den nye database over samtlige artikler publiceret i Samvirke siden 1928. Samvirke Classic vil derfor som undervisningsmateriale i høj grad også kunne understøtte læringsmålet om elevens egen informationssøgning.
Læs om de fire temaer nedenfor.
FDB’s markedsføring – en folkelig, kulturel fortælling
- om en strategi der bestod i at satse på design og kunst og samtidig højne smagen hos danskerne. Brugsbevægelsen ville lære danskerne om æstetik og strategien blev søgt virkeliggjort, blandt andet gennem ansættelsen af møbelarkitekt Børge Mogensen og med kunstenere som Aage Sikker Hansen, Ib Antoni, Arne Ungermann og mange flere.
Mad og forbrugere
Hvordan opstår danskernes madvaner i en forhandling mellem forbrugerkultur og dagligvareudbyderne? Og hvordan var trends som singlekultur, udespisning og småbørnsforældres travlhed noget dagligvareforhandlerne måtte forholde sig til? Det er nogle af de udfordringer tema 2 omhandler.
En amerikaniseret detailhandel
- og et dansk ønske om at tage ved lære af et USA der fremstod som et sandt slaraffenland. Fascinationen af USA i de første årtier efter 2. Verdenskrig kom til at sætte afgørende spor i detailhandlen og brugsbevægelsen var en central amerikaniserings-agent som var afgørende for at forandringer vandt indpas.
Den politiske forbruger
Aktivisme og nye forbrugerstrømninger fik betydning for brugsbevægelsen i 1970’erne. Det handlede om ændrede kønsroller, skepsis overfor gamle autoriteter og en kritisk indstilling til forbrugersamfundet ”brug-og-smid-væk”. Aktivistgruppen NOAH’s storstilede aktion i 1976 blev en direkte anledning til en storstilet debat i brugsbevægelsen om forbrugerbeskyttelse og et forbrugerpolitisk handlingsprogram blev senere igangsat.