Den politiske forbruger

Dansk A, STX

Overordnede opgaver

”Det moderne Coop har lanceret et Madmanifest. For at bruge Coops egne ord, så er den overordnede vision ”Sammen om bedre mad,” og det agter Coop at udleve - ikke ved at følge ti bud - men ved at tilsætte ti ingredienser til deres eget og danskernes liv. Økologi skal gøres billigere og danskerne skal påvirkes til igen at lave mere mad i hjemmet og benytte sunde og lokale råvarer. Visionen antyder, at Coop kan betragtes som en almennyttig forening, der tager samfundsansvar og arbejder for et bedre Danmark, og det er da heller ikke en tankegang, der er fremmed for Coop.” (Læs her)

  • Er det en dagligvarebutiks ansvar at udvise samfundssind og påvirke danskerne til at dyrke hjemmemadlavning og købe sunde råvarer? Diskutér for og imod.
  • Læs madmanifestet her: coop.dk/madmanifest Lav en sproglig analyse af teksten, hvor du blandt andet tager stilling til disse ting: Hvad lover Coop og hvilke ord bruger de til at love med? Er der ord og vendinger i teksten, der henviser til Coop som havende særligt ansvar i forhold til danskernes sundhed? Hvor ellers har Coop ifølge teksten et særligt ansvar? Hvilke pronomener vælger Coop at bruge i teksten og hvilken effekt har det? Skelner teksten mellem kunder og medlemmer? Hvilke ord løfter teksten til manifest niveau?

”Men hvordan vil man i Coop afgøre, om den nye strategi bliver en succes? Vil Coop undersøge, om strategien leder til, at flere danskere spiser varieret, eller om færre børn er overvægtige? Nej, strategiens succes skal måles på fire andre parametre:

  1. Om det lykkes at få danskerne til at bruge flere penge på dagligvarer
  2. Om flere melder sig ind i Coop
  3. Om Coop kan forbedre sit resultat
  4. Om Coop kan forbedre kundetilfredsheden

Spurgte man i målsætning nr. 2, om der kunne vindes nye kunder i stedet for medlemmer, kunne de fire strategiske mål umiddelbart være formuleret af en hvilken som helst virksomhed. Og bliver målene nået, vil det formodentligt tilfredsstille de fleste investorer. Coop er med andre ord også benhård forretning, og det kan være svært at se sammenhængen mellem mål som disse og Coops vision om at skabe en bedre madkultur i Danmark.” (Læs her)

  • Spiller det nogen rolle, at forskeren ikke henviser til en kilde efter de fire målsætninger?
  • Læs om strategien på side 7 af Coop Danmarks A/S,s Årsrapport 2014 her: coop.dk/årsrapport2014 
  • På s. 10-14 af årsrapporten udfoldes madmanifestet. På s. 12 er der to korte afsnit om økologi. Læs afsnittene og redegør for, hvordan de illustrerer konflikten mellem Coop som benhård forretning på den ene side og som almennyttig forening på den anden.

 

Opgaver til temateksten

1

”Fredag d. 10. december 1976 gennemførte den unge miljøorganisation NOAH en happening rettet mod brugsbevægelsen. Begivenheden var tilrettelagt af NOAH-aktivister, som samtidig var menige medlemmer af brugsbevægelsen og nu ville tage brugsbevægelsens idealer om medlemsindflydelse på ordet … Aktivisterne tog med andre ord udgangspunkt i brugsbevægelsens egen fortælling om rene og uforfalskede varer og det enkelte medlems mulighed for at øve indflydelse.” (Læs her)

  • Søg i Samvirke databasen for viden om aktivistgruppen NOAH. Læs Læserbrevet ”Myndighederne skal ikke skånes” i Samvirke juni 1977 og det svar, som Birthe Jessen fra NOAHs madgruppe giver. Passer tonen i hendes svar med relationen mellem NOAH og Brugsen, som den er beskrevet på de første sider af Tema 4 teksten? Hvordan kan du se dette?
  • I temateksten omtales Ungdomsoprøret i 1968. Redegør klart for hvad det var: Hvor startede det og hvad gjorde ungdommen oprør imod?
  • Findes NOAH i dag? Er der organisationer i nutiden, som ligner NOAH? Lav en kort liste over de tre vigtigste, som virker i Danmark, og forklar, hvordan de ligner / ikke ligner NOAH og hvad de agiterer for.

2

”Et af de områder, hvor Coop adskiller sig fra konkurrenterne, er de store investeringer i Corporate Social Responsibility, hvor der i 2014 gennemførtes en række initiativer til at reducere miljø­ belastning og fremme en mere bæredygtig udvikling.” Lasse Bolander, Bestyrelsesformand (Coop Danmark A/S’s Årsrapport 2014, s. 4)

  • Lasse Bolander omtaler Corporate Social Responsibility (CSR) i forordet. Slå begrebet op på Denstoredanske.dk. Hvordan oversættes begrebet til dansk? Søg nu i Samvirke databasen efter artikler om CSR (eksempel). Lav en liste over af tiltag, som Coop har gjort inden for CSR og skriv en kort redegørelse for Coops bevæggrunde for disse tiltag.
  • Hvordan passer tematekstens overskrift ”Den politiske forbruger” ind i denne sammenhæng?

3

”NOAH’s aktion blev brugt som anledning til at skyde en storstilet debat i gang i brugsbevægelsen om forbrugerbeskyttelse. På FDB-kongressen i juni 1976 blev det vedtaget at arbejde frem mod et ”forbrugerpolitisk handlingsprogram”. Som det blev udtryk i FDB’s beretning for året 1976, gav NOAH’s aktion ”et godt skub fremad og skabte megen positiv debat og opmærksomhed.” (Læs her)

  • Var det aktivisternes hensigt at blive brugt i en annoncekampagne?
  • Hvad handlede ”den storstilede debat” om?
  • Hvilke tre punkter fremhæver forskeren i brugsbevægelsens handlingsprogram 1978.
  • Hvem var Tove Lindbo Larsen? Hvad var hendes rolle i forhold til Samvirke? Hvorfor var det vigtigt, at Samvirkes profil ”som redaktionelt uafhængig af FDBs forretningsinteresser” blev styrket? (Læs her) Stil nogle argumenter op for og imod om tidsskriftet ER uafhængig.

4 

Billedtekst (læs her): ”Madpyramiden markedsført af FDB første gang i 1976 var med til at cementere Centrallaboratoriets og Prøvekøkkenets status som sande beskyttere af forbrugernes interesser. Pyramiden blev et centralt element i FDB’s undervisningsinitiativer rettet mod folkeskolen.”

  • Hvad var Centrallaboratoriet og Prøvekøkkenet? Søg i Samvirke databasen efter artikler fra medio 1970’erne om begge (eksempel 1, eksempel 2). Redegør for den markedsføringsmæssige værdi af at have begge dele.
  • Hvordan kan madpyramiden ses som en markedsføring af FDB?

5

"Det forbrugerpolitiske program kom til at danne grundlag for brugsbevægelsens satsning på økologi. Forberedelserne blev taget i slutningen af 1970’erne, og de første økologiske grøntsager kom på brugsernes hylder i 1981. FDB kom hermed sammen med idealistiske landmænd til at skabe et helt nyt marked, og økologien er dermed et stærkt eksempel på, hvordan brugsbevægelsen som anderledes forretning ikke kun reagerede på markedets efterspørgsel, men også selv arbejdede på at skabe en ny efterspørgsel med udgangspunkt i idealistiske idealer.” (Læs her)

- Forbered et forsvar for brugsbevægelsens udnyttelse af markedet for økologi i 1970’erne. Tag selv stilling til denne udnyttelse.