Mad og forbrugere

Samfundsfag B, STX

Læs temateksten: 
Mad og forbrugere

Overordnet opgave - for at komme i gang med Samvirkedatabasen:

  • Søg i Samvirke databasen inden for årene 1950, 1960, 1970, 1980, 1990, 2000, 2010 og 2015 og saml en række reklamer, som viser udviklingen af, hvordan Samvirke har markedsført mad. Det kan være en hjælp at begrænse din søgning til nogle bestemte emner, fx madpyramiden, babymad, hurtigmad, morgenmadsprodukter mm.
  • Hvad viser reklamerne om det image, som FDB gerne vil projicere om sig selv til danskerne? Og hvad viser de om, hvordan FDB opfatter forbrugerne? Notér hvornår og hvordan disse forhold ændrer sig fra 1950 og frem til i dag.

Søg i Historie-online eller Danmarkshistorien.dk efter relevante informationer til at nuancere og bekræfte / afkræfte den fortælling om mad, som du finder i Samvirke bladene.

 

Opgaver til temateksten

1

”Den mad, vi spiser, og måden vi spiser den på, forandres hele tiden. I det daglige tænker vi ikke over forandringerne, men når vi besøger vores bedsteforældre mindes vi om, at generationerne før os havde andre madvaner… Pizza og burgere kan kort sagt bruges til at fortælle danmarkshistorie…” (Læs her)

  • Hvorfor fremhæver forskeren pizza og burgere som eksempler på mad, der kan fortælle danmarkshistorie?
  • Interview dine forældre om, hvad mad deres forældre lavede til dem, da de var børn. Søg i Samvirke databasen for at finde FDB madreklamer fra den tid, der handler om den mad, som dine forældre husker, at de fik.
  • Find FDB madpyramiden i Samvirke databasen fra den gang dine bedsteforældre og dine forældre var børn og sammenlign dem med FDBs madpyramide i dag. 

2

Forskerens stemme i teksten. 

  • Hvordan bruger forskeren rapporten ”Købevaner og indstillinger til detailhandlen” (1965)?  Hvordan brugte FDB rapporten i sin tid?
  • I 1997 iværksatte FDB ”Projekt Indtjening” og engagerede konsulenthuset McKinsey & Company til at facilitere projektet. Hvad er det, som forskeren trækker frem som det væsentlige at formidle om dette projekt og McKinsey & Company’s analyse af FDB? Hvorfor har forskeren særlig fokus på det?
  • Søg i Samvirke databasen efter artikler fra omkring årene 1965 og 1997, som handler om eller viser noget om FDBs forhold til deres kunder (eksempel). Undersøg dem for at se, om der er spor efter resultaterne af hhv. Observa rapporten og McKinsey undersøgelsen. Bekræfter disse spor de ting, som forskeren har valgt at fortælle om dem?

”Singlekultur, udespisning og småbørnsforældrenes travlhed var alle trends, brugsbevægelsen som den markedsledende dagligvarehandler skulle forholde sig til. Endnu mere kompliceret blev det af, at der samtidig skete det, marketingsfolkene kaldte en stigende segmentering blandt forbrugerne. Familietilhørsforhold, arbejdsfællesskaber og klassetilhørsforhold var på retur som identitetsmarkører, mens forbrugerne i stigende grad lod sig definere som individer i livsstilsgrupper. Forbrug var et afgørende element i at skabe tilhørsforhold til livsstilsgrupperne, men det gav udfordringer for detailhandlen, at den typiske forbruger havde en ”hybrid indkøbsadfærd”. (Læs her)

  • Gennemfør en undersøgelse af din egen families madindkøb over 10 dage. Forsøg ud fra din undersøgelse at konstatere, hvilke livsstilsgruppe, din familie har et tilhørsforhold til. For at løse denne opgave er du nødt til at søge information om livsstilsgrupper og samfundssegmenter, fx under ”livsstil” på Denstoredanske.dk eller under ”Kompas segmenter” på www2.tns-gallup.dk. 
  • Søg i Samvirkes database om artikler inden for de seneste ti år, som handler om samfundssegmentering og livsstilgrupper (eksempel). Hvem henvender disse artikler sig til og hvordan kan du se det? Er der nogen af artiklerne, som du oplever som særligt relevante i forhold til det, du har fundet ud af om din egen familie?

4

  • Søg i Samvirkes database efter reklamer og artikler fra 1950erne, der handler om teenagere (eksempel).
  • Find tilsvarende reklamer og artikler fra Samvirke efter 2005. Analysér begge sæt reklamer og artikler med henblik på at finde ud af, hvem målgruppen/-erne er.
  • Dernæst sammenlign hvordan unge portrætteres i reklamerne, derefter i artiklerne.
  • Giv et bud på, hvordan en tilsvarende Samvirke reklame og artikel om unge vil være om tredive år. 

  • Søg først i Samvirkes database og dernæst på nettet efter statistikker og artikler inden for de sidste 20 år, der belyser forholdet mellem mad og social klasse. Det kan være en hjælp at begrænse din søgning til nogle bestemte emner, fx junk food, færdigretter, ny nordisk køkken, Michelin stjerner, fedme, økologisk mad, bæredygtig landbrug mm.
  • Lav en opsummering af, hvordan maden i en persons indkøbskurv fortæller, hvilken sociale klasse han eller hun tilhører.